Åb. 19,6.
Herren den Almægtige har taget magten!
Sl 22,28-32 Hele den vide jord skal huske Herren og vende
tilbage til Herren; alle folkenes slægter skal kaste sig ned for
dig. For kongemagten tilhører Herren, han hersker over folkene.
Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, alle, der stiger
ned i støvet, skal falde på knæ for ham. Men jeg vil
leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om
Herren for kommende slægter, man skal forkynde hans retfærdighed
for folk, der fødes, for han greb ind!
Der er intet, som Kristus ønsker mere, end at genløse
sin arv fra Satans herredømme. Men før vi kan frelses fra
Satans magt udadtil, må vi frelses fra hans magt i vort indre. Herren
tillader at der kommer prøvelser for at vi kan blive renset fra
verdslighed, fra egenkærlighed og fra alle ubehagelige og ukristelige
karaktertræk. Han tillader at prøvelsernes dybe vande skyller
hen over os, for at vi skal komme til at kende ham og Jesus Kristus, som
han har udsendt, og for at vi skal få en dyb længsel i vort
indre efter at blive renset fra synden og gå lutret ud af prøvelsen
og være helligere og lykkeligere. Det er ofte, at vi træder
ind i prøvelsens ildovn med hjerter der er formørkede af
egenkærlighed, men dersom vi er tålmodige under ildprøven,
vil vi komme ud af den og genspejle Guds karakter Når hans hensigt
med prøvelsen er opnået, fører han "din retfærdighed
frem som lyset, din ret som den klare dag".
Gud vil skaffe sit folk enhver ting, som kan tjene til
deres bedste og højeste interesse. Selv om verden søger at
lokke dem bort fra deres troskab, om end de kommer i vanskelige stillinger
og må gå igennem trængsler, så bør de dog
ikke søge menneskers råd, men sætte hele deres håb
til Gud, kaste al deres sorg på ham. Kristus prøver troens
oprigtighed og menighedens kærlighed ved fristelser og sorg; og han
vil føre de trofaste ud af ilden forædlede og lutrede.
Fortæl jeres børn om Guds mirakuløse
kraft. Mens de studerer naturens store lærebog, vil Gud virke på
deres sind. Landmanden pløjer sin jord og tilsår den, men
han kan ikke få sæden til at gro. Han er afhængig af,
at Gud gør det, ingen menneskelig magt formår. Herren lægger
sin livgivende kraft i sædekornet og får det til at spire,
Under hans omsorg bryder livs kimen gennem den hårde jordskorpe,
der indeslutter den, og spirer frem for at bære frugt, Først
strå, så aks og så fuld kerne i akset. Når børnene
får fortalt om den gerning, Gud gør for sædekornet,
lærer de hemmeligheden om at vokse i nåden.
|