Åb. 19,6.

Herren den Almægtige har taget magten!
Sl 22,28-32 Hele den vide jord skal huske Herren og vende tilbage til Herren; alle folkenes slægter skal kaste sig ned for dig. For kongemagten tilhører Herren, han hersker over folkene. Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham. Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind!

Der er intet, som Kristus ønsker mere, end at genløse sin arv fra Satans herredømme. Men før vi kan frelses fra Satans magt udadtil, må vi frelses fra hans magt i vort indre. Herren tillader at der kommer prøvelser for at vi kan blive renset fra verdslighed, fra egenkærlighed og fra alle ubehagelige og ukristelige karaktertræk. Han tillader at prøvelsernes dybe vande skyller hen over os, for at vi skal komme til at kende ham og Jesus Kristus, som han har udsendt, og for at vi skal få en dyb længsel i vort indre efter at blive renset fra synden og gå lutret ud af prøvelsen og være helligere og lykkeligere. Det er ofte, at vi træder ind i prøvelsens ildovn med hjerter der er formørkede af egenkærlighed, men dersom vi er tålmodige under ildprøven, vil vi komme ud af den og genspejle Guds karakter Når hans hensigt med prøvelsen er opnået, fører han "din retfærdighed frem som lyset, din ret som den klare dag".

Gud vil skaffe sit folk enhver ting, som kan tjene til deres bedste og højeste interesse. Selv om verden søger at lokke dem bort fra deres troskab, om end de kommer i vanskelige stillinger og må gå igennem trængsler, så bør de dog ikke søge menneskers råd, men sætte hele deres håb til Gud, kaste al deres sorg på ham. Kristus prøver troens oprigtighed og menighedens kærlighed ved fristelser og sorg; og han vil føre de trofaste ud af ilden forædlede og lutrede.

Fortæl jeres børn om Guds mirakuløse kraft. Mens de studerer naturens store lærebog, vil Gud virke på deres sind. Landmanden pløjer sin jord og tilsår den, men han kan ikke få sæden til at gro. Han er afhængig af, at Gud gør det, ingen menneskelig magt formår. Herren lægger sin livgivende kraft i sædekornet og får det til at spire, Under hans omsorg bryder livs kimen gennem den hårde jordskorpe, der indeslutter den, og spirer frem for at bære frugt, Først strå, så aks og så fuld kerne i akset. Når børnene får fortalt om den gerning, Gud gør for sædekornet, lærer de hemmeligheden om at vokse i nåden.